Cremet broccolisalat med rejer

Broccolisalat med rejer

Aftensmad på kun 5 minutter 🙂

Jeg var alene hjemme i fredags og gad ikke at lave det helt store til aftensmad. Efter et hurtigt kig i køleskabet fandt jeg et broccolihoved, en pakke grøn pikantost og en bøtte rejer. 5 minutter senere havde jeg fremtryllet en lækker cremet broccolisalat og kunne sætte mig til rette i sofaen på klassisk tv-dinner maner 🙂

Det skal du bruge:

Til 1 person (som hovedret)

1 broccoli

125 g grøn pikantost

Saften fra 1/2 citron

Salt og peber

150 g rejer

Sådan gør du:

Skær broccolien i mindre buketter. Rør citronsaft, pikantost og salt og peber sammen og vend broccolibuketterne heri. Anret rejerne på broccolisalaten og server 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *