Derfor skal du spise årstidens frugt og grønt

Jeg har egentlig aldrig tænkt over, om mine grøntsager kommer fra Danmark eller udlandet. Men det burde jeg faktisk. Der er nemlig mange miljømæssige grunde til at spise lokalt producerede fødevarer og vi vil jo gerne passe på miljøet ikke? 🙂

Her får du 3 gode grunde til, at du skal vælge dansk frugt og grønt:

  • Pesticider – der er ofte flere rester af pesticider i frugt og grønt fra udlandet end i danske. Vil du være helt sikker på, at dine grøntsager er fri for pesticider, så køb økologisk 🙂
  • Transport – transport udleder CO2, så jo længere væk dine grøntsager kommer fra, jo mere CO2 er der blevet udledt for at få dem transporteret til supermarkedet.
  • Vanding – i Danmark har naturen givet os så gode forhold, at vi kan vande vores afgrøder på en miljømæssig forsvarlig måde. I visse tilfælde opsamler vi endda også regnvand til kunstvanding. I udlandet derimod bruges mange tørre områder, til at dyrke frugt og grønt og vandressourcerne i disse tørre områder bliver derfor ofte udnyttet over evne.

Vil du gerne vide hvornår de forskellige frugter og grøntsager er i sæson herhjemme, så download denne smarte oversigt, hvor du kan se årstidens danske frugt og grønt fra måned til måned. Du kan også se oversigten nedenfor 🙂

Årstidens danske frugt og grønt

Årstidens danske frugt og grønt

 

Hvis du ikke kan overskue at sætte dig ind i, hvornår der er sæson for hvad i danmark, så kan jeg anbefale frugt- og grøntsagskasserne fra Årstiderne. Her kan du bl.a. få en grøntsagskasse fyldt med økologiske grøntsager udelukkende fra danske leverandører. Så bliver det vist ikke nemmere 😉

Jeg er selv ret vild med deres juicekasse, som indeholder ingredienser og opskrifter på 3 slags juice. Kassen koster kun 230 kr., hvilket jeg synes er ret billigt, eftersom alt er økologisk og der bliver juice nok til 2 personer af hver opskrift. En ekstra fordel er, at juicekassen kan bestilles fra uge til uge, så hvis der er en uge, hvor du ikke synes opskrifterne falder i din smag, så springer du bare leveringen over og venter til ugen efter. Det hele foregår nemt og hurtigt i deres app 🙂

For mig er juice en super nem måde at få nok grøntsager på i hverdagen og med en god juicemaskine, så er det ingen sag lige at smækker en lækker juice sammen. Har du lyst til at prøve min yndlings-juiceopskrift, kan du finde opskriften i dette indlæg, hvor jeg bl.a. også fortæller, hvilken juicemaskine jeg bruger.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *