Omelet-toast med chili

Omelet-toast med chili

Hurtig og mættende aftensmad

I går fik vi denne lækre omelet-toast med chili til aftensmad, da vi skulle i biografen og det skulle gå lidt stærkt 🙂 Omeletten blev serveret sammen med lidt forskelligt grønt fra køleskabet: tomat, rød peberfrugt, avocado og spinat stegt i lidt smør og krydret med salt, peber og muskatnød.

Det skal du bruge:

Til 2 personer

4 æg

1 hel rød chili

Lidt mælk

Salt og peber

2-4 skiver ost (alt efter størrelsen og tykkelsen på skiverne)

2-4 skiver skinke (alt efter størrelsen og tykkelsen på skiverne)

Lidt smør

Sådan gør du:

Hak chilien fint. Pisk æggene med lidt mælk, salt og peber og bland chilien i. Smelt lidt smør på panden og steg æggeblandingen indtil overfladen er fast. Vend omeletten og læg skiver af ost og skinke på den ene halvdel. Efter et minuts tid folder du omeletten på midten og skruer ned på lavt blus, så osten får lov til at smeltet uden at omeletten brænder på. Når osten er smeltet, deles omeletten på midten og så er den klar til servering 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *