Sunde(re) boller

Grovboller

Sunde grovboller

I weekenden fandt jeg en masse melrester i køkkenskabet og besluttede mig for at trylle en traditionel bolleopskrift om til en lidt sundere udgave. Resultatet blev disse fiberrige grovboller, der både smager og mætter godt 🙂 I opskriften har jeg brugt arrowroot, som er et glutenfrit alternativ til hvedemel med den samme gode bageevne. Du kan læse mere om arrowroot her.

Det skal du bruge:

Til 12 boller

6 spsk lunken vand

3 dl mælk

50 g gær

3 dl groft rugmel

2 dl arrowroot mel (kan erstattes af hvedemel)

1 dl havregryn

1 dl havreklid

1 dl hvedeklid

50 g smeltet smør (eller 1/2 dl rapsolie)

3 spsk sukker

1 tsk salt

Sådan gør du:

Opløs gær i vand, tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt. Dejen må gerne være klæg men den skal være fast og ikke for flydende. Form ca. 12 boller med en ske og lad dem hæve under et fugtigt viskestykke i ca. 25 min. Bag bollerne i 10-12 min ved 200 grader.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *